hkr.sePublikasjoner
Endre søk
Begrens søket
1 - 8 of 8
RefereraExporteraLink til resultatlisten
Permanent link
Referera
Referensformat
  • apa
  • harvard1
  • ieee
  • modern-language-association-8th-edition
  • vancouver
  • Annet format
Fler format
Språk
  • de-DE
  • en-GB
  • en-US
  • fi-FI
  • nn-NO
  • nn-NB
  • sv-SE
  • Annet språk
Fler språk
Utmatningsformat
  • html
  • text
  • asciidoc
  • rtf
Treff pr side
  • 5
  • 10
  • 20
  • 50
  • 100
  • 250
Sortering
  • Standard (Relevans)
  • Forfatter A-Ø
  • Forfatter Ø-A
  • Tittel A-Ø
  • Tittel Ø-A
  • Type publikasjon A-Ø
  • Type publikasjon Ø-A
  • Eldste først
  • Nyeste først
  • Skapad (Eldste først)
  • Skapad (Nyeste først)
  • Senast uppdaterad (Eldste først)
  • Senast uppdaterad (Nyeste først)
  • Standard (Relevans)
  • Forfatter A-Ø
  • Forfatter Ø-A
  • Tittel A-Ø
  • Tittel Ø-A
  • Type publikasjon A-Ø
  • Type publikasjon Ø-A
  • Eldste først
  • Nyeste først
  • Skapad (Eldste først)
  • Skapad (Nyeste først)
  • Senast uppdaterad (Eldste først)
  • Senast uppdaterad (Nyeste først)
Merk
Maxantalet träffar du kan exportera från sökgränssnittet är 250. Vid större uttag använd dig av utsökningar.
  • 1.
    Aili, Carola
    et al.
    Högskolan Kristianstad, Sektionen för Lärarutbildning.
    Hjort, Katrin
    Högskolan Kristianstad, Sektionen för Lärarutbildning.
    OCTOPUS in EDUCATION: new models of welfare – new demands on the teachers' profession2009Konferansepaper (Fagfellevurdert)
    Abstract [en]

    In the Nordic countries the Welfare State has a broad political base, but the meaning given the concept of welfare appears to be changing. The welfare state is not only talked about in terms of common responsibilities towards citizens in need of help or as a duty to protect citizenship and civic rights. Welfare is also talked about as a “service” directed to the individual and as an investment to insure the best possible development of national competitiveness in a global world. This transformation or displacement brings new demands on the knowledge and competence professionals need to be able to manage their daily work.

    Drawing on empirical examples from research projects looking into everyday school work in Pre-school, Elementary school and Secondary school in Denmark and Sweden this study claims that the welfare state transformation introduces fields of tensions that teachers have to cope with. In this context raise new questions of professionalization understood as building up new bases of knowledge, developing new strategies for work organisation and time management and creating new spaces for ethical or democratic reflections.

    The paper draws on empirical examples from 4 research projects studying teachers work in Pre-school, Primary School and Secondary school in Denmark and Sweden.

  • 2.
    Bøje, Jakob Ditlev
    et al.
    Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
    Hjort, Katrin
    Högskolan Kristianstad, Sektionen för Lärarutbildning.
    Larsen, Lene
    Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.
    Raae, Henrik
    Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.
    Studiekompetence - professionelle elever?: definitionen og forståelsen af, hvad studiekompetence er, er afgørende for vurderingen af reformens effekt.2008Inngår i: Gymnasieskolen, ISSN 0017-5927, nr 15Artikkel i tidsskrift (Annet vitenskapelig)
    Abstract [da]

    Studiekompetence er et af de helt centrale omdrejningspunkter i 2005-reformen. Derfor kunne et centralt »succeskriterium« for reformen være, at elevernes studiekompetence faktisk øges. Men hvad vil det egentlig sige at være studiekompetent? Som vi tidligere har beskrevet her i bladet, kan studiekompetence defineres på flere forskellige måder. Vores analyse af reformens styringsdokumenter og andre centrale reformpapirer kunne udpege mindst 4 konkurrerende – indbyrdes mere eller mindre konfliktende – forståelser af begrebet.

  • 3.
    Hansen, Martin
    et al.
    Institut for Farmaci, Københavns Universitet.
    Rodríguez-Navas, Carlos
    University of Texas Southwestern Medical Center.
    Björklund, Erland
    Högskolan Kristianstad, Sektionen för lärande och miljö, Avdelningen för Naturvetenskap.
    Lægemidler i vandmiljøet på Mallorca2013Inngår i: Dansk kemi, ISSN 0011-6335, Vol. 94, nr 8, 24-27 s.Artikkel i tidsskrift (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
  • 4.
    Hjort, Katrin
    Högskolan Kristianstad, Institutionen för beteendevetenskap.
    Demokratiseringen af den offentlige sektor2008Bok (Annet vitenskapelig)
  • 5.
    Holmberg, Hans
    Högskolan Kristianstad, Institutionen för humaniora och samhällsvetenskap.
    Ett par ord om Karen Blixens besøg i Lund1979Inngår i: Blixeniana, ISSN 0105-2071, 11-13 s.Artikkel i tidsskrift (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
  • 6.
    Holmberg, Hans
    Högskolan Kristianstad, Institutionen för humaniora och samhällsvetenskap.
    Ingen skygge uden lys: om livets veje og kunstens i nogle fortællinger af Karen Blixen1995Bok (Annet vitenskapelig)
  • 7.
    Nørholm, Morten
    Högskolan Kristianstad, Sektionen för Lärarutbildning.
    Er verksamhetsförlagd utbildning (VFU) en løsning påproblemet eller findes de samme problemer som før?2009Konferansepaper (Annet vitenskapelig)
    Abstract [da]

    Uddannelserne til semiprofessionerne indeholder en skoledel og en arbejdspladsdel. I Danmark organiseres uddannelserne i University Colleges, i Sverige inden for rammen af högskola/universitet. I den danske sygeplejerskeuddannelse stiger omfanget af såkaldt teori (skoledelen) fra 10% (1939) til 55% (1990) (62,25% i 1998) - jf. Petersen (1992/3, især p. 72), Nørholm (1997a, b, c, 1999). Hele uddannelsen ser ud til at indeholde (praktiske) teorier for det praktiske arbejde (jf. Durkheim 1975), en socialt og symbolsk nødvendig del af praktikken, men hverken teori i egen ret eller teori som sådan (jf. Nørholm & Brinkkjær 2003, Brinkkjær & Nørholm 2005). Tilsyneladende gælder dette generelt, ligesom selvforståelsen indebærer at teori må omsættes til praktik. Projektets teoretiske udgangspunkt er Bourdieus feltteori og praktiksociologi (1977, 1984, 1986, 1992), Durkheims teori om forskellige former for teori/viden (1975), teoriens rolle for praktiske uddannelser (fx Petersen 2001, 1997/8), samt videnskabelige teorier om evalueringer (Nørholm 2008, 2003). Derudover inddrages teorier af Lundgren, Callewaert, Broady og andre. Selvforståelsen er her at teori skal forklare, og at praktikken har sin egen logik og er ikke en ide ført ud i livet. I dette paper præsenteres de præliminære overvejelser og forberedelser til et projekt om verksamhetsförlagd utbildning (VFU) i svenske uddannelser til semiprofessionerne, og der fremlægges/ diskuteres ganske foreløbigt visse af de resultater det kan forudses bliver et produkt af projektet. Gennem empiriske undersøgelser søges det besvaret: - hvordan tænkes VFU materialiseret? - hvilke tilsvarende tidligere ordninger har fandtes? - hvordan relaterer VFU sig til tilsvarende tidligere ordninger? - hvilken social og symbolsk rolle vil VFU spille, herunder i forhold til træningen af de nødvendige kompetencer for det praktiske arbejde? - er VFU løsningen, eller følger gamle problemer med?

  • 8.
    Nørholm, Morten
    Högskolan Kristianstad, Sektionen för Lärarutbildning.
    Om universitetsledelse og New Public Management, om eksploiteringen af en erkendelsesøkonomi, om Kant & Bourdieu - eller: selskabstømning i akademiet2009Inngår i: Praktiske grunde: nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, ISSN 1902-2271, nr 3, 31-52 s.Artikkel i tidsskrift (Fagfellevurdert)
    Abstract [en]

    On management in universities and New Public Management, on the exploitation of an economy of cognition, on Kant & Bourdieu - or: Asset stripping in academia: In his speech given at the annual celebration in 2008 the dean at The Danish School of Education, Aarhus University (DPU) referred to Der Streit der Facultäten by Immanuel Kant (1798) arguing for certain university political initiatives. However, the references were only to certain parts of the text necessary for the political standpoint in the dean's speech. In the present article first of all the relevant parts of Kant's text are resumed. In order to theoretically account for the seemingly discrepancies between a reference to an academic text and the omission of certain parts of this text, the sociological theories of Bourdieu are applied. The social and symbolic function of the dean's approach and practice is constructed as part of the reproduction and extension of an existing, in principle arbitrary social relation of dominance. The consequences of the approach and practice of the dean being the exploitation of an economy of cognition specific to university, a prerequisite for the relative autonomy of the university, in turn a prerequisite for a democratic society. The exploitation of an economy of cognition - or the asset stripping in academia - is ultimately at the risk of promoting instead of hindering a despotic work of the government, hindering the production of new cognition, and hindering “Die philosophische Fakultät kann also alle Lehren in Anspruch nehmen, um ihre Wahrheit der Prüfung zu unterwerfen”.

1 - 8 of 8
RefereraExporteraLink til resultatlisten
Permanent link
Referera
Referensformat
  • apa
  • harvard1
  • ieee
  • modern-language-association-8th-edition
  • vancouver
  • Annet format
Fler format
Språk
  • de-DE
  • en-GB
  • en-US
  • fi-FI
  • nn-NO
  • nn-NB
  • sv-SE
  • Annet språk
Fler språk
Utmatningsformat
  • html
  • text
  • asciidoc
  • rtf