Studiekompetence er et af de helt centrale omdrejningspunkter i 2005-reformen. Derfor kunne et centralt »succeskriterium« for reformen være, at elevernes studiekompetence faktisk øges. Men hvad vil det egentlig sige at være studiekompetent? Som vi tidligere har beskrevet her i bladet, kan studiekompetence defineres på flere forskellige måder. Vores analyse af reformens styringsdokumenter og andre centrale reformpapirer kunne udpege mindst 4 konkurrerende – indbyrdes mere eller mindre konfliktende – forståelser af begrebet.