Set fra et epistemologisk perspektiv omstruktureres medicin, social velfærd og uddannelse af evidensdiskursen, om end dette sker på forskellig vis. Vilkårene for folkesundhedsarbejde er følgelig under forandring. Inden for medicin er evidensdiskursen i høj grad vokset op internt i professionen. Med inspiration herfra overføres den af toneangivende politiske og administrative interessenter til social velfærd og uddannelse som krav oppefra. Denne policy-drevne spredning af evidensdiskursen skyldes i høj grad, at statslig befolkningspolitik og hermed folkesundhed er blevet del af en såkaldt global vidensøkonomi. Forskningsmæssig viden og mulige interventioner, som politikere og administratorer skal prioritere begrænsede skatteressourcer ud fra, stiger eksplosivt. Derfor stiger efterspørgslen efter instrumenter, der gør det muligt at foretage valg om, 'hvad der virker'. Og her synes evidensdiskursen på forførende vis at levere svaret. Denne udvikling synes at true mange professionsgrupper og deres særlige vidensformer. I kapitlet opfordres professionelle og andre derfor til at udfordre mulighederne i evidensdiskursen. Denne ingenlunde lette opgave foreslås påbegyndt ved at tage evidens til sig som en flydende betegner, der potentielt også dækker professionel og anden viden om, hvad der måtte virke i arbejdet med folkesundhed. En skelnen mellem eksterne og interne evidensformer foreslås for at synliggøre den kulturkamp, som kampen om evidensen og kriterierne for ‘hvad der virker' repræsenterer.

This article describes and discusses cases of distributed leadership at several levels in schools in the light of changing political discourses and changing relations between the state and its institutions. It focuses on relations, leadership influences and communication in the whole school and in the classroom and by extension also discuss relations, influences and modes of instruction in the classroom. The empirical basis for the discussion is school leadership in the Danish context. It explores how contemporary government and management manifests itself in schools, how agents in schools react to it and how room for manoeuvre is being formed in order to give students conditions and frameworks so they can develop a ‘Democratic Bildung’.